Billige Mobilabonnementer

TN-Network 2026

TN-Network er det net, Telenor og Norlys ejer sammen, og som blandt andre CBB Mobil og Lebara også bruger. 9 af de selskaber, vi sammenligner, sælger abonnementer på det. Her ser du dem alle med priser, hvor du tjekker dækningen, og hvad målingerne siger.

Billigst lige nu
  • 30 GB
  • 15 timer, SMS
  • Ingen binding
18 kr./md.

Efter 3 mdr. 49 kr./md.

Til Lyca Mobile →

1 af 66 sammenlignede abonnementer

Sammenlign alle 66 abonnementer

Skrevet af Robert LealOpdateret 19. oktober 2026

Siden indeholder annoncer og affiliatelinks.

66 abonnementer

Lebara

Lebara 5 GB

TN-Network

Ingen binding

19 kr./md.

Normalpris - ingen prisstigning

Sammenligningspris 19 kr./md.
5 GB5 timerFri SMS
Greentel

Greentel Pakke 1 EU

TN-Network

Ingen binding

29 kr./md.

Normalpris - ingen prisstigning

Sammenligningspris 29 kr./md.
0,1 GB1 time100 SMS/MMS
Lebara

Lebara 100 GB

TN-Network

Ingen binding

49 kr./md.

Efter 2 mdr. 99 kr./md.

Sammenligningspris 91 kr./md.
100 GBFri taleFri SMS

Sammenlign mobilabonnementer

Vælg to abonnementer nedenfor for at se en detaljeret sammenligning af samlet pris, data, binding og mere.

Abonnement 1

VS

Abonnement 2

Søger du på "Telenor netværk", "Telia netværk" eller "Lebara netværk", er det det samme net, du lander på. Telenor og Norlys, der overtog Telia i Danmark, driver det i fællesskab, og en lang række mindre selskaber lejer sig ind. Alle får de samme master, så dækningen er den samme. Det, der adskiller selskaberne, er pris, datamængde, hastighed og service.

Hvilke mobilselskaber bruger Telenors net?

9 af de mobilselskaber, vi sammenligner, bruger TN-Network: Telenor, CBB Mobil, Norlys, Call me, dukaTALE, Greentel, GreenSpeak, Lyca Mobile og Lebara. Det gør nettet til det, der har flest selskaber at vælge imellem i vores sammenligning, og det giver typisk mere konkurrence på prisen.

Mobilselskaberne på TN-Network
MobilselskabNetAbonnementerFraFri data5GeSIM
Lyca MobileTN-Network918 kr./md.NejJaJa
LebaraTN-Network319 kr./md.NejNejJa
GreentelTN-Network1129 kr./md.NejJaJa
Call meTN-Network749 kr./md.JaJaNej
dukaTALETN-Network1255 kr./md.JaJaJa
GreenSpeakTN-Network959 kr./md.JaJaJa
CBB MobilTN-Network864 kr./md.JaJaJa
NorlysTN-Network599 kr./md.JaJaJa
TelenorTN-Network7129 kr./md.JaJaJa

Selskaberne falder i tre grupper. Telenor og Norlys ejer nettet og har butikker, telefonsupport og de bredeste pakker. CBB Mobil hører til Telenor-koncernen, men er prissat som et billigt selskab. Resten er selvstændige selskaber, der køber adgang til nettet og konkurrerer på pris eller på noget helt særligt, fx billige opkald til udlandet eller en grøn profil. Læs anmeldelsen af det enkelte selskab, før du vælger, for vilkårene varierer mere end dækningen.

Billigste abonnement på TN-Network

Lyca Mobile All in One 49 er det billigste abonnement på TN-Network lige nu (kontrolleret 14. oktober 2026). Kampagneprisen er 18 kr. om måneden de første 3 måneder, derefter 49 kr./md. Abonnementet inkluderer 15 timer, SMS og 30 GB data uden binding på TN-Network.

Mange af de billigste abonnementer på nettet har en introduktionspris i de første måneder. Tabellen herunder viser det billigste abonnement for hver datamængde med både prisen nu og gennemsnittet over 12 måneder. Det er det sidste tal, der fortæller, hvad du reelt betaler, hvis du bliver hængende.

Billigste abonnement på TN-Network pr. datamængde
DatamængdeBilligstPris nuGns. over 12 mdr.
Op til 10 GBLyca Mobile All in One 19 (5 GB)19 kr./md.19 kr./md.
11-30 GBLyca Mobile All in One 49 (30 GB)18 kr./md.41 kr./md.
31-49 GBLyca Mobile All in One 59 (40 GB)24,5 kr./md.42 kr./md.
50-99 GBLebara 70 GB (70 GB)59 kr./md.59 kr./md.
100 GB og mereLyca Mobile All in One 99 (100 GB)69 kr./md.84 kr./md.
Fri dataNorlys Fri 100 (Fri data)99 kr./md.149 kr./md.

Prisniveauet på TN-Network

Tallene herunder dækker alle abonnementer for private på nettet, også dem til studerende, seniorer og børn, og bygger på gennemsnittet over 12 måneder. Medianen er det abonnement, der ligger midt i feltet. Ligger den langt over det billigste, er det et tegn på, at du sparer meget ved at vælge med omhu frem for at tage det første, du ser.

Abonnementer
71
Mobilselskaber
9
Medianpris (gns. 12 mdr.)
124 kr./md.
Billigste (gns. 12 mdr.)
19 kr./md.
Med intropris
23 %
Gns. pris over 12 mdr.Antal abonnementerAndel
Under 50 kr./md.710 %
50-99 kr./md.2130 %
100-149 kr./md.1724 %
150-199 kr./md.1420 %
200-249 kr./md.710 %
250 kr./md. og derover57 %

Fra TT-Netværket til TN-Network: historie og ejere

Nettet blev til i 2012, da Telia og Telenor fik konkurrencemyndighedernes ja til at slå deres to mobilnet sammen i ét fælles selskab, som de ejede halvt hver (kilde: Ingeniøren, 2012). Det fik navnet TT-Netværket, efter de to forbogstaver. Ideen var at dele master og frekvenser i stedet for at bygge to parallelle net, og dermed få bedre dækning for pengene.

I 2024 købte energi- og telekoncernen Norlys hele Telia Danmark, og med handlen fulgte Telias halvdel af nettet (kilde: Telia Company, 2024). Telia-navnet forsvandt fra det danske marked i 2025, og kunderne blev Norlys-kunder. I samme år skiftede netselskabet navn til TN-Network, som det hedder i dag. Hvem der ejer de øvrige mærker, kan du se i guiden hvem ejer hvem.

Har du et gammelt Telia-abonnement, er du altså stadig på samme net. Det gælder også, hvis du har læst om "TT-netværket" og vil vide, hvilket net CBB eller Lebara bruger: Svaret er TN-Network.

Hvorfor Telenor og Norlys ikke er helt ens

Selvom de to ejere deler master og frekvenser, er dele af teknikken bag stadig deres egen. Teknologisk Institut forklarer i sin måling fra 2026, at det er grunden til, at Norlys og Telenor ikke får præcis samme resultat. I praksis er forskellen lille, og for selskaber, der lejer sig ind, er det værtsselskabet, der afgør, hvilken del af teknikken du kører på.

5G og udbygning på TN-Network

Alle selskaber på nettet kan give adgang til 5G, men ikke alle abonnementer har det med. Kolonnen 5G i tabellen ovenfor viser, hvilke selskaber der har mindst ét abonnement med 5G, og i listen øverst kan du filtrere på det.

I 2025 satte ejerne gang i den største udbygning af nettet siden sammenlægningen i 2012, med nye antenner på mere end 200 steder (kilde: TN-Network via Ritzau, 2025). Det er værd at vide, hvis du tidligere har haft dårlig dækning på nettet: Billedet kan have ændret sig, så tjek kortet igen.

3G er lukket, ligesom på de andre net, så det er 4G og 5G, der bærer al trafik. Alle telefoner, der kan 4G, virker på nettet.

Dækning: hvad viser målingerne?

Den eneste store, landsdækkende måling af de danske mobilnet er bestilt af TDC NET, som ejer et af de konkurrerende net. Læs derfor resultatet som et fingerpeg og tjek altid din egen adresse på kortene.

Teknologisk Institut (bestilt af TDC NET)

I Teknologisk Instituts måling fra 2026, som er bestilt og betalt af TDC NET, fik Norlys 94 og Telenor 93 procent fejlfrie test mod TDC NET's 96 (kilde: Teknologisk Institut, 2026). I mindre byer klarede Norlys sig bedst af alle, mens TDC NET stod stærkest i landområderne. I de store byer var der ingen reel forskel.

Samlet set er TN-Network et net, der klarer sig godt i byerne og især i de mindre byer. Bor du langt ude på landet, er det værd at sammenligne med TDC NET på din adresse, før du vælger. Målingerne indgår også i vores valg af det bedste mobilabonnement.

Sådan læser du dækningskortet

Telenors dækningskort viser TN-Network, og fordi alle selskaberne sender over de samme master, kan du bruge det, uanset om du overvejer Norlys, CBB, Lebara eller et af de andre selskaber.

Kortet deler dækningen op i tre niveauer efter den hastighed, du kan forvente. Det øverste niveau er godt nok til alt, også indendørs, mens det nederste kun rækker til opkald og lettere brug udendørs. Sådan bruger du det:

  • Slå indendørs til. Kortet viser udendørs som standard, men det er indendørs, du har brug for at vide noget om.
  • Kig efter farven på din adresse, ikke på området. En bakke eller et skovbryn kan give et hul, selvom resten af byen er dækket.
  • Vælg 5G-laget, hvis 5G er vigtigt for dig, fx fordi du bruger telefonen som internet hjemme.

Kortet er beregnet, ikke målt. Er du i tvivl, så brug statens kort Tjek dit net til at sammenligne alle tre net på adressen. Læs mere om at vælge mellem nettene på vores side om mobilnetværk.

Hvem passer TN-Network til?

TN-Network er et stærkt valg, hvis du bor i en by eller en forstad og gerne vil have høj hastighed. I Teknologisk Instituts måling klarede nettet sig godt i byerne og bedst af alle i de mindre byer, og med så mange selskaber at vælge imellem er der god chance for at finde et abonnement, der passer præcis til dit forbrug.

Bruger du meget data, har nettet flere selskaber med fri data. Ringer du ofte til udlandet, er der selskaber på nettet, der er bygget op omkring netop det. Og vil du have en fysisk butik i nærheden, har både Telenor og Norlys butikker.

Bor du i et tyndt befolket område, så tjek kortet grundigt. Her er det især TDC NET, der klarer sig godt i målingerne, og forskellen kan være til at mærke.

Telenor, Norlys eller et mindre selskab?

Når nettet er valgt, står valget mellem ejerne og dem, der lejer sig ind. Det handler ikke om dækning, men om hvad du vil betale for.

Telenor og Norlys

Begge ejere har butikker og telefonsupport, og begge giver rejsedata, der også virker i en række lande uden for EU. Det er en reel fordel, hvis du rejser langt. Til gengæld ligger normalprisen højere end hos de små selskaber på samme net, så regn efter, om du bruger det ekstra.

De to er bygget forskelligt op. Hos Norlys har alle abonnementer fri data, og du vælger i stedet, hvor hurtigt du vil surfe. Hos Telenor vælger du en datamængde, og der er et særskilt abonnement til børn. Bruger du kun lidt data, passer ingen af dem særlig godt, for ingen af dem har et billigt voksenabonnement med en lille datapakke.

De mindre selskaber

De selvstændige selskaber på nettet holder prisen nede ved at skære butikker og ekstra tjenester fra. Nogle har en meget lille datapakke til lav pris, andre har fri data, og nogle er bygget til at ringe til udlandet. Det sidste gælder Lebara og Lyca Mobile, der sælger forudbetalte pakker på 30 dage med opkaldsminutter til en lang række lande. Du betaler forud, så der kommer ingen regning bagefter.

Den største forskel på de små selskaber er sjældent nettet, men hastighedsloftet og kundeservicen. Et loft på fx et par hundrede Mbit/s mærker du ikke til almindelig brug, mens et lavt loft kan gøre video og hotspot træg. Står der ikke noget om hastighed i abonnementet, så spørg, før du bestiller.

Sådan skifter du til TN-Network

Du bestiller et abonnement hos et af selskaberne på nettet og vælger at tage dit nummer med. Det nye selskab flytter nummeret og afslutter det gamle abonnement for dig. Kommer du fra et andet selskab på samme net, ændrer dækningen sig ikke, og så er det kun prisen og vilkårene, du skifter. Guiden om at skifte mobilabonnement viser hvert trin.

Vil du teste nettet først, så tag et billigt abonnement uden binding på et ekstra SIM eller eSIM. Bestiller du online, har du 14 dages fortrydelsesret, og binding må aldrig være mere end 6 måneder.

Spørgsmål og svar om TN-Network

De spørgsmål, vi oftest får om Telenors og Norlys' fælles net og selskaberne på det.

Hvilket netværk bruger Lebara?

Lebara bruger TN-Network, det net Telenor og Norlys ejer sammen. Du har derfor samme dækning som hos Telenor, og du kan se den på Telenors dækningskort. Læs mere i vores gennemgang af Lebara.

Hvilket netværk bruger CBB Mobil?

CBB Mobil bruger TN-Network. CBB hører til Telenor-koncernen, men sælger billigere abonnementer med færre ekstra tjenester. Se priserne i vores anmeldelse af CBB Mobil.

Hvilke mobilselskaber bruger Telenors net?

Telenor, CBB Mobil, Norlys, Call me, dukaTALE, Greentel, GreenSpeak, Lyca Mobile og Lebara bruger TN-Network. De har den samme dækning, men forskellige priser, datamængder og hastighedsloft.

Findes Telia-nettet stadig?

Ja, men det hedder noget andet. Telias halvdel af nettet følger med, da Norlys købte Telia Danmark i 2024, og nettet hedder i dag TN-Network. Telia-abonnementerne er blevet til Norlys-abonnementer.

Hvad er forskellen på TT-Netværket og TN-Network?

Det er det samme net. TT-Netværket var navnet, mens Telia og Telenor ejede det sammen. Efter at Norlys overtog Telias del, skiftede det i 2025 navn til TN-Network.

Hvilket net bruger Greentel?

Greentel bruger TN-Network og har dermed samme dækning som Telenor og Norlys. Læs mere i vores gennemgang af Greentel.

Hvad er det billigste abonnement på TN-Network?

Det billigste lige nu er Lyca Mobile All in One 49 fra Lyca Mobile til 18 kr./md. i 3 måneder, derefter 49 kr./md. Du kan se alle abonnementer på nettet i listen øverst og sortere efter normalpris eller datamængde.

Er TN-Network det bedste net i Danmark?

Det afhænger af din adresse. I Teknologisk Instituts måling fra 2026, som TDC NET selv har bestilt og betalt, vandt TDC NET samlet, mens Norlys på TN-Network klarede sig bedst i de mindre byer, og i de store byer var der ingen reel forskel. Tjek dækningskortet eller statens kort Tjek dit net for din egen adresse, før du vælger.